Vibe og Tone tilbyder enkelte løsninger eller komplette pakker til organisationer der arbejder med udvikling af lokalsamfund. Vi kan tilbyde hjælp med udvikling af byrum, netværk og events. Desuden kan Vibe & Tone hyres som oplægsholdere med fokus på byudvikling, iværksætteri og netværksledelse.

Vores standard timepris for konsulentarbejde er 795.- (ex. moms) / timen pr medarbejder. Ved større projekter aftales projektpris afhængigt af opgavens størrelse.

Proceduren for projektsamarbejde er:
1. Fase: Etablering af potentielle samarbejdsmuligheder. Dette møde afdækker om der er grundlag for videre samarbejde (gratis)
2. Fase: På baggrund af det indledende møde udvikler Vibe & Tone en projektplan for det ønskede udviklingsfokus. Afhængigt af størrelsen af projektet strækker denne fase sig over 5-25 timers arbejde. I denne fase er der fokus vores princip om “Slidte skosåler og cykeldæk” hvor vi arbejder på gadeplan med udviklingsarbejdet (projektpris)
3. Fase: I denne fase arbejdes der med det konkrete projekt i praksis og forankring af projektet. Dette er typisk en tilkøbsmulighed for de kunder der ønsker et operationelt samarbejde med os, og den typiske projekt periode strækker sig fra et par måneder til et flerårigt fokus med opfølgende møder (projektpris)

Proceduren for eventsamarbejde er:
1. Fase: Forventningsafstemning af event i forhold til eventets omfang, vores rolle og afviklingen af event. Jo tidligere Vibe & Tone involveres i udviklingsarbejdet jo bedre. Dette i forhold til markedsføring, booking af kunstnere mm. Vibe & Tone igangsætter typisk ikke events med mindre der er tre måneders projektperiode. (Timepris for dette møde)
2. Fase: Planlægning og afsondring af det aftalte i forhold til målene fra fase 1. Typisk 10-20 timers arbejde (Projektpris)
3. Fase Afvikling af Event. Ofte er Vibe & Tone med i afviklingen af Event. Afhængigt af eventets omfang forhandles om denne fase og Vibe & Tones engagement
4. Fase: Sløjfen I denne fase evalueres eventets forløb og ved eventuel gentagelse af event aftales videre forløb