Pop Up Kontorfællesskabet Bølgelængde

Bølgelængde – Et Pop-Up Kontorfællesskab

Har du nogensinde haft lyst til at komme ud af dit vante kontormiljø – væk fra hjemmekontoret eller den faste arbejdsplads – og ind i et inspirerende fællesskab med andre professionelle?

Så er Bølgelængde måske lige noget for dig.

Hvad er Bølgelængde?

Bølgelængde er et pop-up kontorfællesskab, der opstår midlertidigt og med formålet om at samle iværksættere, konsulenter og andre nysgerrige og professionelle sjæle i et uformelt og hyggeligt miljø. Vi mødes på Lille von Kohl, en nyopstartet bar i Næstved drevet af Mads Mazanti – og det er netop her, vi skaber rammerne for fællesskab, inspiration og netværk.

Formatet

  • 09.00–10.00: Morgenmad og velkomst. Her sætter vi tonen for dagen, typisk med en introduktion fra værterne og måske en gæstevært.
  • 10.00–14.00: Åbent kontorfællesskab. Du kan arbejde, netværke eller bare nyde stemningen.

Det er gratis at deltage, og vi sørger for kaffe og lidt morgenmad. Du skal blot komme med lysten til at være en del af et fællesskab, hvor vi deler ud af vores netværk og relationer.

Hvorfor deltage?

Når du tropper op til Bølgelængde, kan du regne med at møde mennesker med udsyn og nysgerrighed. Vi tror på værtskab, diversitet og relationer – og vi inviterer netop folk med forskellige baggrunde og perspektiver, så du får mulighed for at møde nogen, du måske ikke ville støde på i din hverdag.

Hvornår?

Vi afholder tre pop-up kontorfællesskaber i efteråret 2025:

  • 📅 12. september
  • 📅 24. oktober
  • 📅 28. november

Hvis konceptet bliver en succes, håber vi at kunne fortsætte i 2026.

Tilmelding

Har du lyst til at være med? Så send en SMS til:

  • Mads Mazanti: 40 76 18 00
  • Rasmus Petrussen: 31 15 36 61

Vi glæder os til at se dig – og til at skabe en ny form for arbejdsfællesskab sammen.

De bedste hilsner,
Rasmus & Mads