SPIRE – Musikfællesskaber på Stevns Klint Experience

SPIRE er et netværk af kulturskabere og ildsjæle som forbindes gennem musik.

Vi har gennem støtten fra Stevns Klint Experience og Stevns Kommune fået muligheden for at undersøge mulighederne for at skabe fælleskaber på tværs med musikken som katalysator. I Vibe & Tone ønsker vi at påtage os en værtsrolle i disse netværk og arrangerer netværksmøder hver tredje måned indtil sommeren 2025.

Netværksmøderne er din mulighed for at møde andre kulturskabere og ildsjæle. Møderne følger et fast format med et musikalsk indspark, facilitering af mindre workshops og muligheden for networking. Til at binde netværket sammen imellem møderne har vi oprettet en digital videndelingsplatform som man gratis kan deltage i.

I SPIRE gør brug af Microsoft Teams. (Såfremt du ikke kender Teams er vi behjælpelige med at lære denne platform at kende). Det er vores hensigt at øge tilgængeligheden blandt medlemmerne i netværket således at der ikke opstår for mange flaskehalse. Hvis du har lyst til at blive en del af netværket skal du sende en mail til info@vibetone.dk

Det første netværksmøde er tirsdag den 16/4-24 fra 16-18 på Stevns Klint Experience.