Dette indlæg er omdrejningespunktet for de to hele arbejdsdage I har med Vibe & Tone den 20. april og den 5. maj.

Har I behov for at kontakte os så skriv til os på info@vibetone.dk eller send en sms til Mads Mazanti på 4076 1800 eller Rasmus Petrussen 3115 3661. Find os også gerne på linkedin.

Vi har valgt et par fokusområder til hver af dagene og i skal benytte disse Jamboards undervejs:

Spot 1 – Mimers Plads Jamboard
Spot 2 – Den Røde Plads Jamboard
Spot 3 – Super Kilen Jamboard
Spot 4 – BaNanna Park Jamboard
Spot 5 – Nørrebroparken Jamboard
Spot 6 – Hans Tavsens Park Jamboard
Spot 7 – Folkets Park Jamboard
Spot 8 – Blågårdsgade Jamboard
Spot 9 – Sankt Hans Torv Jamboard
Spot 10 – Dronning Louises Bro Jamboard

Jamboardsne er åbne og kan tilgås af alle aktører.

Dag 1 – 20/4-22

Vi gør brug af effectuation process løbende i opgaverne.

Fokus I – Indsigter

Hvad der skal til for at motivere mig

Opgave I – Hvad I bringer med ind i projektet af minder og erfaringer

Formål:
Formålet med denne opgave er at fremhæve den viden og erfaring som I kan trække med ind i projektet. Det er sjældent at vi er bevidste om, hvor meget værdi vores erfaringer kan have i disse projekter. Vi fokuserer ofte på, hvad vi arbejder med eller hvad vi er uddannet som.

Processen: 
Hver studerende skal udfylde et slide i gruppens jamboard. Skriv dit navn i et af slidesne således at det fremgår hvilket der er dit.

Dernæst skal hvert gruppemedlem designe sit slide ud fra de erfaringer og minder, som den studerende har oplevet igennem sit liv. Fede ting som har inspireret i højre side af jamboardet – ting som har været nederen i venstre. Det kan være fede oplevelser på en festival, et minde fra Barcelona, en særlig fed shop man har besøgt eller en helt særligt naturoplevelse som har gjort indtryk. Et minde som har været med til at forme Jer på en eller anden måde.

Disse minder designes med billeder fra enten eget galleri eller fra nettet og placeres i højre side af slidet. I venstre side skal der fremhæves nogle af de minder og situationer som har været nederen. Det kan være køen ved indgangen til et koncert, et område som er er dårlig belyst eller larmer osv.

Efter 15 minutter skal hvert studerende således have lavet et moodboard over de ting som har inspireret og som har gjort dårligt indtryk. I må kun bruge billeder til denne øvelse.

Når hvert moodboard er designet får gruppen 15 minutter til at gennemgå gruppens Jamboards. Notér sticky notes ned til de ting som inspirerer jer undervejs således at I efter 30 minutter har gennemgået alle gruppemedlemmers slides. Brug dernæst 10 min. på at samle op diskutere om der er afdækket nye idéer som kan styrke Jeres konceptidé eller give nye perspektiver.

Slutmål:
Hvert gruppe skal efter opgavens udførsel have lige så mange moodboards som gruppemedlemmer, og have præsenteret disse for hinanden

Remedier: 
Gruppens respektive jamboards.

Fokus II – Netværk og økosystemer

Opgave II – Økosystemet – Flere perspektiver og aktører på Jeres spot

Formål:
Denne øvelse tvinger Jer til at kigge på den værdikæde og det økosystem, der er omkring Jeres udvalgte spot.

Processen: 
I denne øvelser tager vi udgangspunkt i det spot I har fået tildelt. Denne øvelser henter inspiration fra “Økosystem”.
I skal med udgangspunkt jeres spot tegne det økosystem af aktører som er relevant for Jeres spot.

Hver aktør får i starten en post-it. På et stort papir skal I tegne jeres udgangspunkt – spottet – og indsætte hver aktør I kan lokalisere og komme i tanke om. Tænk over hvor mange der bliver berørt af jeres projekt og tegn forbindelserne imellem disse. Brug 30 min. på at få tegnet dette økosystem op og skriv de ting ned som gør sig gældende.

Når i er færdige skal i genbesøge udgangspunktet og udvælge et fokus ud fra Jeres super flotte økosystem. Når I begynder at arbejde med Jeres projekt vil I finde flere aktører, og få en bedre forståelse for hver af disse. Fokus kan ændres i løbet af processen såfremt Jeres forståelse ændrer aktørernes rolle i systemet. De kan eksempelvis gå fra kunde til partner, eller fra kunde til interessent, osv.

Når øvelsen er færdig skal i være i stand til at kunne fortælle andre om gruppens fokus ud fra Jeres økosystem.

Slutmål:
Få tegnet et økosystem af jeres spot

Remedier: 
Et stort A1 tegnepapir, tuscher, post-its. Alternativt kan I gøre dette i jeres jamboard

Note: 
Særlig denne fase kan I genbesøge og benytte andre værktøjer på senere hen i projektet. Det er Jeres gruppe og spot som I arbejder med og det kan være I har behov for flere kreative processer.

Fokus III – Funding (mere end blot penge)

Som nævnt i introduktionen har vi i Vibe & Tone beskæftiget os en hel del med funding. Både som ansøgere, men også i diverse udvalg, hvor vi selv har skulle uddele midler.

Typisk forbinder man det at søge funding med at få rejst nogle penge til et projekt eller et event (I kan som inspiration finde et link til vores tidligere webinar om event og idegenerering her). Vores erfaring er imidlertid at en god fundingproces giver så meget mere end blot et ja eller nej på om man får tildelt nogle penge. Det er en god mulighed for at kunne byde ind med mere end hvad man tager ud. Med det mener vi, at en af de bedste måder at opbygge relationer på er ved oprigtigt at interesse sig for andre og søge at forstå hvad andre mennesker brænder for. En god fundingproces afdækker netop dette og skaber en sammenskabende dialog imellem forskellige aktører (her kan Ja-Og… samt Den halve dagsorden paradigmerne være nyttige). Tænk derfor over at du kan få kendskab til en masse andre spændende mennesker, når du søger at samskabe en god fondsansøgning.

Vibe & Tones ni-trins fondsproces

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Fondsprocessen-1-1024x712.jpg
Billede 1- En typisk “Vibe & Tone fondsproces”

I praksis har mange af vores fondsprocesser gennemgået mange af de samme trin. På billede 1 illustrerer en typisk fondsproces, som den vil se ud når vi søger støtte til større projekter med flere samarbejdspartnere. De ni trin vil her blive uddybet yderligere:

1. Projektafklaring

Det er svært at pinpointe nøjagtigt, hvad der er katalysator for en fondsproces. Typisk udspiller der sig to scenarier:
1) Man bliver bevidst om en fondsmulighed der synes spændende
2) Man ønsker at realisere et projekt og på baggrund af dette ønsker funding. (Jeres projekt rammer nok ind i denne kategori).

I det første scenarie får man kendskab til en fond som uddeler midler inden for en felt man er interesseret i. Her vil de give god mening at sætte sig ind i fondens formål for at blive klogere på om det umiddelbart giver mening at sætte et fondsproces igang.

Det andet scenarie er typisk mere dynamisk og selve fondsprocessen er kun en lille del af dette arbejde. Her vil man enten i sin egen organisation eller sammen med en række partnere være i dialog om at skabe et projekt, der er givtigt for alle parter.

Begge tilgange leder dog frem til det næste trin.

2. Fondsmuligheder

I dette trin går det egentlige fondsarbejde igang. Det er her at man sætter sig specifikt ind i fondens krav og kriterier, samt fondens egentlige formål. Der kan være flere fonde som arbejder med samme fokus, hvilket er årsagen til at det hedder muligheder.

Det er vores anbefaling ikke at gøre det for svært for sig selv når man kigger på de fondsmuligheder der er tilgængelige. Med dette menes, at vi ikke anbefaler at skrive en ansøgning til en fond, hvor ens branchekendskab ikke er særlig udbygget (medmindre selve fondsprocessen er at lære et nyt område at kende). Et solidt kendskab til feltet man søger inden for, gør det lettere at skrive overbevisende. Hvis ikke man har dette kendskab, men stadig ønsker at arbejde videre med fonden, vil vi anbefale at man søger partnere der besidder dette kendskab og så bidrage med en koordinerende og igangsættende funktion.

Det er vigtigt at understrege at fondsmuligheder ikke kun handler om økonomi. Forsøg at tænke ud af boksen og væk fra den klassiske fondansøgning og koble funding med andre begreber som vist i billede 2 – fondsmuligheder. Her er processen lidt anderledes, men ikke desto mindre kan disse muligheder være lige så vigtige og rumme et større element af indflydelse over dét der skal fundes.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Fundingmuligheder-1-1024x996.jpg
Billede 2 – Fondsmuligheder

3. Slidte skosåler og cykeldæk

I dette trin kommer et af de vigtigste elementer i den måde vi arbejder på. Vi har fundet ud af, at den gode fondsproces ofte er understøttet af et solidt stykke benarbejde. Et arbejdsprincip vi kalder for “Slidte skosåler og cykeldæk”. Det er en af de mest inspirerende måder at arbejde på, især når det handler om at iværksætte noget der kommer en befolkning i et lokalområde til gode. Det handeler simpelt hen om at komme ud i “felten” og se hvad der foregår derude.

Hvis man arbejder specifikt med et afgrænset område giver det god mening at tage ud i det område og søge sin inspiration. Og inspiration kan dukke op hvor man mindst forventer det – inspiration kan komme fra mange leder og kanter.

Det kan være at området fordrer et særlig projekt eller det kan være at der er nogle interessante aktører som man ikke var bevidst om. Også selvom man ikke arbejder med et specifikt område, er det altid en god idé at komme væk fra sin skærm og ud i miljøet for at snakke med mennesker som ikke endnu ved at de faktisk burde være med i en fondsansøgning. Det kræver at man slider nogle skosåler og cykeldæk, men den tid der er brugt i denne opsøgende fase er typisk med til at sikre en spændende og nytænkende fondsproces.

4. Netværksdannelse

Den naturlige effekt af trin 3 “Slidte skosåler og cykeldæk”, er at man får udbygget sit kendskab til det pågældende område eller felt, man ønsker at arbejde inden for. Dette leder hen til, at man får udbygget sine relationer og sit netværk af mulige interessenter og partnere som kan indgå i et givent projekt. Det er nødvendigvis ikke alle man skriver ind i selve fondsansøgningen.

Der er tre netværksprincipper for god netværksledelse som vi benytter med stor succes:
1) Byd ind med mere end hvad du tager ud
2) Sørg for diversitet i dit netværk
3) Sørg for det gode værtsskab og koordinerende arbejde

Disse principper kan blandt andet ses i vores eget netværk i NV, som hedder NVærk.
Den gode fondsproces understøtter nemlig alle tre af disse principper.

5. Partnerskaber

Når netværket begynder at materialisere sig, opstår der ofte på baggrund af netværksdannelsen og de tre kerneprincipper en række partnerskaber. Vi sondrer imellem folk i et netværk og en partnerkreds på graden af forpligtelse i forhold til projektet.

Hvis man blot er påvirket af projektet, men ikke deltager aktivt, er man en del af det netværk som er omkring projektet. Det kan give god mening at blive ved med at have dialog med dette netværk, da forpligtelsen kan opstå senere eller i et andet projekt.

De relationer der kaster deres energi og tid ind i projektet sammen med jer, definerer vi som partnerkredsen. Disse partnere er en af de vigtigste kilder til nye ressourcer og kan give en værdifuld input til projektet og fondsarbejdet. Sørg for at have den løbende dialog med disse igennem hele projektet, og husk at det er en dynamisk proces (hvis I ønsker det) og flere aktører kan komme på senere i projektet når snebolden begynder at rulle 🙂

6. Udkast til fondsansøgning(er)

Efter at have slidt sine skosåler og cykeldæk, afdækket og udbygget sit netværk, og forhåbentlig fået nogle stærke partnere med i projektet, er det tid til at igangsætte formuleringen af den egentlige fondsansøgning. Erfaringen viser at det er en iterativ (gentagende) proces at skrive en ansøgning, og man opdaterer den løbende. Det gode ved at arbejde med netop en fondsproces er, at der ofte er en rammestruktur for fonden/ puljen som gør det meget håndgribeligt at gå igang. Se eksempelvis her og her.

En anden afledt værdi af at skrive en fondsproces er, at det tvinger én til at blive konkret og specifik med sit projekt. Man får noget ned på skrift, som man ikke altid ellers ville få gjort. De dokumenter man får skrevet i sin proces understøtter også den kommunikation man har i sit projekt. Den giver mulighed for, at man hurtigt kan sende potentielle nye partnere et skriv, der hurtigt forklarer hvad projektet handler om. Disse dokumenter understøtter således også den samlede kommunikation og forståelse for projektet både internt og eksternt.

7. Dialog med partnerkreds

Punkt 7 er sat ind som en meget vigtig reminder på at man konstant skal have dialog med sin partnerkreds. Det er vores erfaring, at dette punkt mere er en løbende proces både med partnerkredsen, men måske også med den fond man søger (Ved større ansøgninger skal man forvente mere benarbejde og dialog og iøvrigt se det som en læringsproces).

Der er ikke specifikt tal på, hvor stor en partnerkreds det kræver at arbejde med funding. Men fælles for alle fonde er, at de ønsker at deres penge og ressourcer når så langt ud som muligt. Ofte ønsker afsenderen også at støtten bliver forankret på en eller anden måde. Det er en af grundene til at denne partnerkreds er så vigtig. Den sørger for at begge disse parametre understøttes, samtidig med at det øger den integritet som man udviser med sit projekt.

8. Finpudsning og indsendelse

Den løbende dialog med partnerkredsen og projektets generelle udvikling kræver ofte at man genbesøger sin fondsansøgning (dog typisk kun for de større fonde over 20.000.-). Der er ofte en indbyrdes forbundethed i ansøgningen, imellem de pågældende felter man bliver bedt om at udfylde. Når man ændrer ét sted betyder det oftest at man skal justere noget andet til.

Det kan være i forbindelse med hvad det er man søger til. Man kan for eksempel forestille sig, at der undervejs i processen opstår en situation, hvor dét man oprindeligt søgte til, blev tilført af en partner, således at man kan rette fokus imod noget andet og nu mere relevant.

Finpudsning og detaljeringsniveau afhænger selvfølgelig af én selv. Det kan være en fordel at få nogle ude fra til at kigge på ansøgningen for at se om den overhovedet stadig giver mening. Jo længere ned i kaninhullet man kommer med sit projekt, des større sandsynlighed er der for at man udvikler et eller andet form for tunnelsyn.

Men som også nævnt i starten er det vores erfaring, at hvis man oprigtigt søger nogle midler fordi det kommer en masse mennesker til gavn og man brænder for sit projekt i sådan en grad at det tydeligt skinner igennem, er denne finpudsning mindre nødvendig. Eftersom vi også har siddet og vurderet en masse ansøgninger kan vi sige at det stadigvæk er vigtigst at man søger pengene fordi det kan hjælpe med at skabe en værdi der kommer mange til gode.

Tænk også over om det er nødvendigt at søge om penge til projektledelse, da dette ofte ryger i en anden bunke som kun bliver støttet såfremt projektet vurderes som særligt relevant, og begrundelsen for hvorfor man skal tjene på det er understreget og tydelig. Fondsbranchen er allergiske over for projektryttere, der sender bredt ud, for at tjene på fondene!

Til sidst sendes ansøgningen ind og en stor del af arbejdet er lavet.

9. Opfølgning på ansøgning

Men dog ikke helt færdig, for selvom fonden er sendt af sted og man afventer svar, kan man med fordel arbejde videre med sit projekt og sin (ny)etablerede partnerkreds.

Det er ofte den første funding som er sværest at få, og så snart man bliver støttet af en fond kan det hjælpe med at overbevise andre om, at det giver mening at funde Jeres projekt yderligere. Inddel derfor gerne projektet i mindre bidder og over en længere periode. Det hjælper også med forankringen og sikrer projektets løbende udvikling.

Når man har lavet dette kæmpe stykke arbejde kan man med fordel kigge sig om efter andre fonde, da projektet typisk har udviklet sig. Nye felter og områder kan være dukket op, og derfor kan projektets nye form pludselig have helt nye dimensioner. Dette leder frem til en ny fondsproces og I kan med fordel begynde forfra.

Det tager tid at skrive en fondsansøgning, men der er mange afledte værdier af processen ud over penge. Undersøg desuden om ikke crowdfunding ikke også kunne være en mulighed. Noget som trin 2 berørte overfladisk, men som vi synes er enormt spændende også at arbejde med.

Men dette gemmer vi til en anden gang 🙂

Vi håber at dette indlæg har løftet sløret for vores erfaringer og måske inspireret til at at arbejde med funding. Vi lever i et fantastisk og super priviligeret land med mange fondsmuligheder og husk at fondene gerne vil give disse midler til de rette mennesker og projekter. Det er Jeres opgave at lave det benarbejde, som er nødvendigt for at overbevise dem.

God arbejdslyst og held og lykke med Jeres projekter!

Opgave III – Hvad er Jeres muligheder?

Formål:
Denne opgave retter sit fokus på, hvad jeres nuværende koncept-idé kræver af funding samt inspirerer jer til at tænke over hvilke fundingmuligheder I har fremadrettet når I skal ud i felten igen.

Denne opgave giver mening at genbesøge løbende når Jeres kontakter og relationer opbygges. Husk også at tænke over hvor god en mulighed dette projekt er for at udbygge jeres respektive netværk.


Processen: 
Med udgangspunkt i Jeres nuværende koncept-idé skal I på et slide i gruppens jamboard skrive alle de ressourcer ned som I på nuværende tidspunkt har til rådighed (Nuværende means). Tænk også over alle de fundingmuligheder I har.

I det næste slide skal i som gruppe udvælge og specificere en til tre ønsker I har for at funde jeres koncept-idé yderligere. Det kan være I har en onkel eller en arbejdsgiver som ligger inde med nogle ressourcer I kan gøre brug af. Eller at i gennem jeres idrætsklub har mulighed for at få gratis stof eller fakler, osv.

På baggrund af ni-trins processen skal I designe en strategi for, hvordan I får fundet yderligere ressourcer ind i Jeres projekt. Afhængigt af Jeres målsætning og tid til rådighed skal I gøre dette for en til tre ressourcer.

Slutmål:
Hver gruppe har en strategi for mindst én fondsmulighed, som de ønsker at eksekvere på. Jo flere fondsmuligheder og strategier des bedre, men denne del kræver “Slidte skosåler og cykeldæk”. Men det er som nævnt også her meget af det fede arbejde i netværksarbejdet ligger gemt.

Remedier: 
Gruppens jamboard.

Dag 2 – 5/5-22

Dagen begynder klokken 08:30 i Støddæmperen Rentemestervej 57, 2400 København NV i Demokrati Garagen. Her vil vi arbejde videre med Jeres idéer og give yderligere input til hvordan I kan komme videre med Jeres projekt.

I bedes læse side 1-11 af PDF filen “Udvikling af Næstved Bymidte gennem borgersamarbejde” samt kapitel 3 – Resources & 4 – Activities i PDF filen “Socially Smart Cities”


Fokus IV – Pop Up Events


Opgave IV – Videre arbejde med Jeres konceptide


Formål:
Formålet med denne opgave er at gøre Jeres koncept-idé endnu skarpere og handlingsorienteret.

Processen: 
Med udgangspunkt i Jeres spot skal I starte med at fokusere på alle de negative/ mangelfulde sider ved Jeres spot som kunne være interessant at løse gennem Jeres koncept. Det er vores erfaring, at vi har lettere ved at kritisere steder først inden vi tænker konstruktivt. Denne proces udnytter denne fremgangsmåde.

Indfang ved hjælp af Sticky notes alle de ting som I mener, der mangler ved Jeres spot. Måske er der ikke er god mulighed for at opholde sig i regnvejr? Måske er der ikke lys nok, eller måske er adgang cykler er elendig. Det kan også være at stedet ikke er defineret eller indbyder til fællesskaber. Måske mangler stedet noget charme eller noget helt tiende som er med til at gøre Jeres spot mangefuldt på den ene eller anden måde.

Når I har gjort dette som gruppe i 10 minutter skal I vende processen om og tænke over, hvordan I kan komme alle disse nedslagspunkter til livs, og om de skal indgå i jeres koncept-idé. Husk at I ikke behøver at tænke hele koncept-idéen igennem, men det er på nuværende tidspunkt okay med mindre nedslagspunkter, der kan supplere den endelige idé. Disse mindre nedslagspunkter kan benyttes senere eller måske af en anden gruppe.

Færdiggør opgaven ved at konceptualiser disse potentielle tiltag i et jamboard, på en A1-poster eller lignende. Når alle grupper er færdige skal I kort præsentere Jeres koncept for holdet. Husk at give hinanden feedback inde på hinandens jamboards.

Slutmål:
Kort præsentation af Jeres koncept-idé. Husk at benytte jeres jamboard til feedback.

Remedier: 
Gruppens Jamboard og andre online programmer som I benytter til Jeres formidling.

Inspiration til pop up events og drejebøger

Drejebog Kirsebærkaravane

Drejebog Puljeaften


Fokus V – Smart Urban Intermediaries

Smart Urban Intermediaries (SUI) er et projekt der blev opstod som et forskningsprojekt imellem fire universiteter i hhv. Amsterdam, Glasgow, Edinburgh og København. Projektet fokuserer på de mennesker som i vores lokalsamfund er med til at forme byen. Disse uformelle byudviklere, som ikke er ansat til at udvikle byen blev døbt Smart Urban Intermediaries. Fokus i dette projekt var at kaste lys på hvordan smarte byer hænger sammen gennem de mennesker der bor der og ikke kun den teknologi der er til stede. Det kom der en rapport ud af som er vedhæftet nedenunder.

I kan med fordel tænke over hvordan Jeres pop up installationer gør brug af disse SUI´er og om i har nogle af dem med inde over jeres projekt.

Fokus VI – Guldet i gaderne


Formål:
Formålet med denne opgave er finde ny inspiration og inputs til jeres projekt i Nordvest


Processen:
I skal på en skattejagt i Nordvest – Københavns mest spraglede og mangfoldige bydel. I Nordvest finder man borgere fra alle kulturer, rige og fattige side om side, boliger og produktion i skøn forening, nyt og gammelt hånd i hånd. Bydelen har masser af kant og rå charme, og kigger man ekstra godt efter rummer Nordvest et utal af hemmeligheder og skatte. Det er disse uopdagede skatte I skal finde og indfange.

Bevæbnet med jeres mobiltelefon-kameraer skal I i hver gruppe en tur rundt i Nordens største udendørs galleri: Gavlmalerierne i Nordvest.

I hver gruppe skal I udvælge og tage et billede af det gavlmaleri I bedst kan lide. Send foto, gruppenavn og en oneliner om hvorfor I har valgt netop denne gavl til: info@vibetone.dk

På jeres skattejagt skal I desuden finde konkret inspiration til jeres 48 Timer-projekt. Kig godt efter – guldet ligger ofte i detaljen! Lav en photovoice i hver gruppe hvor I tager tre billeder af:

  1. Noget der inspirerer jer.
  2. Noget der forstyrrer jer, er grimt, ikke burde være her.
  3. Noget der mangler.

Send de tre fotos og gruppenavn til info@vibetone.dk

Når I er retur skal I på 15 minutter kreere jeres eget udkast til den gavl der mangler i Nordvest.


Slutmål:
Kort præsentation af jeres fund. Hvorfor tog I de billeder I tog?
Kort præsentation af jeres gavlmaleri.


Remedier: 
I skal bruge jeres ører, øjne og sanser på rundturen i Nordvest.
I skal indfange jeres fund ved at tage fotos med jeres mobiltelefon.
I skal tegne gavlmaleri på papir og med tegnegrej vi udleverer

Fokus VII – 8712 timer

Vores umiddelbare tanke med 48 timers festivalen er at det er en super fed festival der sætter gang i hele Nørrebro. Som byudviklere synes vi dog at det er de resterende 8712 timer på året som er interessante. Vores fokus fremadrettet er at arbejde med alle de de ildsjæle og aktører som byder ind til festivalen. Vi ved at der blandt disse mennesker er en masse spændende personligheder som er med til at skabe Nørrebro, ikke kun i de 48 timer, men også resten af året. Som inspiration kunne vi godt tænke os nogle bud på hvordan man kunne arbejde med disse aktører og fællesskaber når festivalen er slut. Skriv i et slide i jeres jamboard alle de forslag som i kan komme på som man kunne lave med aktørerne efter festivalens afslutning. Disse slides er markeret med “8712 timer” sidst i jeres respektive jamboards

Inspiration til jer kære mennesker…

Hvis i ønsker at inddrage spilbaseret pædagogik så tjek siden ud https://www.spilivaerk.dk/

Vi lavede et månedsprojekt da kirsebærtræerne blomstrede på Bispebjerg Kirkegård som vi døbte Kirsebærkaravanen. Se venligst filen her: